top of page

STEVNS SOMMERSPIL

I sommeren 2023 får Sjælland sit nye – og eneste – udendørs professionelle musicalteater, STEVNS SOMMERSPIL, på Gjorslev Slot!

Bag hele idéen står sanger, skuespiller og teaterproducent Nicolaj Cornelius, der med sine 38 år nu også kan kalde sig Danmarks yngste musicalproducent. 

Nicolaj Cornelius har allerede haft succes med at omdanne Gjorslev Slot til et teater, da han skabte forestillingen ”Kai Normann og Krigen”, der spillede for udsolgte sale i somrene 2021-2022, blev anmelderrost og prisnomineret.

 

Fra 2023 vil det være udendørs i slotsgården, at der kan opleves teater, og nu med op til 25 medvirkende. Den første opsætning bliver den berømte musical ”Mød mig på Cassiopeia”, med musik af netop Kai Normann Andersen, der boede på Gjorslev Gods under Anden Verdenskrig og var en god ven af godsejerparret Tesdorpf. 

 

Det nye sommerspil er stiftet af de tre virksomheder Gjorslev Gods, Mad & Ro og Cornelius’ Teaterselskab. Forestillingen skabes af et professionelt produktionshold og med professionelle skuespillere i de bærende roller, og bliver derudover båret af frivillige kræfter på scenen, på systuen, i værkstedet, i bestyrelsen m.m. 

 

Udover at skabe en professionel musicalforestilling i Gjorslevs smukke rammer, er det også en vigtig vision, at STEVNS SOMMERSPIL bliver en rugekasse for nye talenter og et godt socialt samlingssted for egnens mange frivillige. 

 

På gensyn i 
STEVNS SOMMERSPIL

bottom of page