BLIV EN DEL AF OS
STEVNS SOMMERSPIL søger frivillige kræfter til at medvirke på og bag scenen.
Vi ønsker at skabe en tryg og rar atmosfære, hvor alle hjælper hinanden, hvor nye venskaber kan opstå, hvor alle kan få lov til at spire med opgaven og være præcis som de er! Kort sagt: En god rugekasse for nye talenter, der kan udvikle deres kunst i professionelle rammer, og et trygt samlingssted for kreative sjæle.
Har du lyst til at medvirke i forestillingen, søger vi både skuespillere til store og små roller, dansepiger og folk til ensemblet.
Vi holder audition d. 12. marts 2023 fra kl. 10.00 i København.
Læs mere og tilmeld dig herunder.
Vil du hellere være med i kostumeafdelingen, håndværkerafdelingen, tjekke billetter eller stå i bar - så må du endelig tilmelde dig nu.
Der er følgende afdelinger, som alle vil have en eller flere områdeledere:
- Kostumeafdelingen
- Håndværkerafdelingen
- Regissør- og rekvisitafdelingen
- Teknisk afdeling (Vi søger følgespotsførere)
- SoMe-afdelingen
- Bar-, billetafdelingen og foyerafdelingen
- Salg- og marketingsafdelingen
Du kan tilmelde dig på frivillig@stevnssommerspil.dk og vi glæder os til at høre fra dig.
På gensyn til
STEVNS SOMMERSPIL

